Esben Meilandt Sørensen arbejder som gartner i Den Gamle By. Her passer han museets forskellige historiske haver og fortæller om planterne til nysgerrige turister. Her er han i gang med at luge ud i apotekerhaven.
Esben er lidt af en turistattraktion
Tekst og foto: Morten Herlev
Som gartner i Den Gamle By i Aarhus er en del af Esben Meilandt Sørensens daglige arbejde at stille op til selfies og svare på spørgsmål om museets historiske haver og bede.
“Man skal da lige vænne sig til, at der pludselig står en japaner med et spejlreflekskamera i hovedet på dig, imens du er ved at luge”, griner Esben Meilandt Sørensen, imens han viser rundt i de smukke historiske haver i Den Gamle By:
“Men sådan er det. Vi er en del af attraktionen og folk kommer og spørger, om de må tage en selfie med os. Det er egentlig meget hyggeligt, og mange stiller nysgerrige spørgsmål til det, vi laver”, fortsætter Esben, som arbejder i Den Gamle By på fjerde år.
Esben har opført dette tomat-espalier, hvor sorten “Dansk Eksport” vokser frit. Han bruger vintermånederne på at researche på de gamle plantesorter.
Håndkraft og småsnak
Man er en integreret del af det historiske miljø, når man er gartner i Den Gamle By. Det betyder blandt andet, at Esben og kollegaerne er iført gartnertøj fra 1920’erne med blød hat og vest (dog tilsat sikkerhedssko anno 2026).
“Jeg kan godt lide, at det er dejligt gennemført. Vi viser det traditionelle håndværk frem. Der er ingen maskiner efter klokken 10. Så står den på lugning, vanding og gødning. Og formidling til de besøgende”, fortæller Esben og supplerer:
“Nogle gange kan man godt gå og føle sig hensat til en helt anden tid og glemme, at man er midt i byen. Men hvis man så trænger til at komme tilbage til virkeligheden, så kan vi gå ud og klippe den del af hækken, der vender ud mod vejen. Og inden klokken bliver 10, har vi travlt med motorsave, buskryddere og vores store vandingsmaskine. Nogle gange føles det som om, vi når 80 procent af arbejdet i morgentimerne.”
Historisk plantenørderi
Den Gamle By er inddelt i forskellige historiske zoner, hvor de grønne områder også er en del af historieformidlingen. Det ene sted passer Esben og kollegaerne en apotekerhave, som den så ud i 1500-tallet, hvor klostrene med reformationen mistede monopolet på at fremstille lægeurter og apotekerne kom til.
Esben og kollegaerne udvælger selv, hvilke historiske afgrøder de vil dyrke i haverne. Her er det melonen “Aarhus Tove”, som er udvalgt fra en genbank i Tyskland. Det er måske den eneste af sin slags i hele verden.
Et andet sted dyrker de grøntsager, som de blev dyrket i et handelsgartneri fra 1927. Og et tredje sted er det en købmandsgård fra 1864, der skal plejes.
Fælles for haverne er, at de er tro mod den tid, de repræsenterer. Her har Esben og kollegaerne en vigtig opgave i at finde frem til de afgrøder, der passer til tiden.
Imens sommeren i høj grad går med pleje og vedligehold, er der tid til at gå i dybden med plantenørderiet om vinteren. Her har de fokus på opformering af gamle sorter, og der bliver blandt andet taget frø hjem fra frøbanker rundt omkring i verden.
“Jeg tror egentlig, at det er det, jeg virkelig brænder for ved det her job: Krydsningen mellem at snakke med folk, nørde planter og se ting gro”, siger Esben.
Selvom museet har fokus på de gode gamle dage, så er der også plads til at bruge moderne hjælpemidler. Om morgenen, før museet åbner, tager Esben og kollegerne maskinen en tur med rundt i de brostensbelagte gader og fjerner ukrudt med varmt vand. Imens museet er åbent er maskinen gemt af vejen i den gammel lade for ikke at spolere stemningen af “gode gamle dage”.